tirsdag den 10. juli 2018

London 2017


































I foråret 2017 var jeg i London med min dejlige mor. Det var simpelthen den hyggeligste pigetur! Vi fik shoppet hele tre gange i Primark, spiste på Jamie Olivers, fik gået SÅ meget, drak god kaffe og bare hyggede os helt vildt. Vi boede i en vildt hyggelig lille lejlighed, hvor vi hver morgen lavede rigtig god morgenmad. Vi oplevede så meget og det var en af de bedste ture jeg har været på. Jeg vil både skrive lidt om det vi så, men også det som vi ikke nåede, men vildt gerne vil nå igen! 
  1. Camden Town - Her var vi selvfølgelig forbi, det var virkelig lavet meget om siden jeg var der i gymnasiet. Der er, som mange nok ved, en masse spændende og spøjse butikker, men også et virkelig stort og lækkert madmarked, hvor vi fik lækkert indisk og købte en hat til min far.
  2. Portobello Road Market - Et virkelig hyggeligt marked som strækker sig hele vejen ned langs de farverige huse på Portobello Road. Egentlig gik vi forbi der helt tilfældigt, men jeg vil helt sikkert komme tilbage dertil, når min mor og jeg en dag skal på tur til London igen. Der var virkelig mange finde boder, med især rigtig mange smukke smykker. Hele markedet sluttede af på et torv med en masse madboder, som desværre var igang med at lukke ned for dagen da vi var der. Tjek åbningstiderne, fordi de er lidt forskellige for hver dag.
  3. Jamie Oliver's Italien ved Picadilly - Her var vi også inde og spise, og fik virkelig lækker mad! Servicen var tilgengæld ikke så god denne aften, da de så ud til at de havde taget lidt flere gæster ind end hvad de egentlig havde mulighed for at servicere. Men da vi endelig kom til vores reserverede bord, fik vi så lækker mad og super gode drinks! 
  4. Big Bus tourist busser - Vi tog Big Bus busserne rundt til alle de forskellige seværdigheder. Da vi begge havde været i London før havde vi ikke behov for at gå rundt ved de forskellige seværdigheder, men vi tog en god kop kaffe og sandwich med i bussen og tog den rundt fra start til slut. Det var en virkelig god måde at se byen på og så havde vi en virkelig god guide!
  5. Whittard of Chelsea i Covent Garden - Covent Garden og området omkring er generelt bare virkelig hyggeligt, så der brugte vi masser af tid. Men hvis man er til te, så er Whittard of Chelsea en virkelig hyggelig butik, med et kæææmpe udvalg af te, som jeg klart vil anbefale at gå forbi.
  6. Bermondsey Square Market - Virkelig hyggeligt og lokalt loppemarked ikke så langt fra London Bridge. Jeg fandt en virkelig flot globus til kun 150kr, som jeg senere har set herhjemme i Bahne for 800kr, og ellers var der rigtig mange flotte og spændende gamle ting og sager. Markedet har åbent fredag 06-14.
  7. Restauranten med lysekronerne overfor Harrods - Det var en virkelig smuk restaurant min mor og jeg gik forbi efter vi havde været i Harrods (hvilket i sig selv er et besøg hver, især deres madafdeling!) Vi nåede aldrig ind i restauranten, men den var utrolig smuk og vi aftalte at vi helt bestemt ville tage forbi næste gang.
  8.  No. 65 & King i Bayswater - En tilfældig restaurant vi gik forbi en aften, som havde virkelig virkelig god mad og drinks! Der var så hyggeligt, stedet var meget trendy og helt sikkert anbefalelsesværdigt.
  9. Masala Zone i Bayswater - En virkelig god indisk restaurant vi var på, som serverede det lækreste mad. Vi bestilte en stor tallerken, hvor man fik lidt af det hele fra menukortet, som vi så kunne dele. Det var super lækkert og helt sikkert et sted vi vil besøge igen, da både min mor og jeg elsker indisk.

    // Rebecca

Ingen kommentarer:

Send en kommentar